de bliver født ind i farestalden hvor de går i 29 dage og så kommer de over i klima stalden fra de er 7 kilo til de bliver 30 kilo det tager cirka 7 uger og så bliver de solgt bagefter.
de går i løbestalden i cirka en uge for at blive drægtige bagefter kommer de over i drægtighedsstalden hvor de skal gå indtil der cirke 3 dage inden de skal føde.
stald besøg
det her er den gård vi har været ude og besøge det er en moderne stald
det her var deres drægtig´heds stald hvor søerne kunne gå ind i nogle bokse for at spise og gå fri
det her var fare stalden det var her modrene gik med deres børn så de kunne få mælk
det her er løbestalden hvor de bliver isimeneret
Avlen
Grundlaget for at producere sunde grise, der vokser godt og hurtigt, får mange smågrise og har en god kødkvalitet, er avlen. I Danmark organiseres arbejdet med hele tiden at forbedre disse egenskaber – og en del flere – i avlssystemet "DanAvl".
Den danske svineproduktion er baseret på tre racer: Dansk Landrace, Dansk Yorkshire og Dansk Duroc. De krydses på forskellig vis, når der produceres slagtesvin, så de gode egenskaber fra de forskellige racer kombineres. Avlen har til formål at forbedre egenskaberne hos de tre rene racer. Det er landmændene, som beslutter, hvilke egenskaber, der skal forbedres. Vigtige egenskaber er bl.a. daglig tilvækst (hvor hurtigt grisene vokser), foderudnyttelse (hvor lidt foder, de skal bruge til at vokse), kødprocent (mængden af kød i kroppen i forhold til fedt, ben osv.), grise pr. kuld (hvor mange smågrise en so føder pr. kuld) og kødets pH (surhedsgrad) efter slagtning. For hver af de fire racer besluttes med mellemrum, hvordan disse egenskaber, plus nogle flere, skal udvikle sig. Avlen har således som mål både at udvikle de egenskaber, der forbedrer produktionen hos landmanden og som forbedrer kødets kvalitet.I særlige avlsbesætninger avles der efter disse mål. Avlsdyrene herfra udgør toppen i avlspyramiden. Disse dyr bliver til flere i særlige opformeringsbesætninger. Både som renracede dyr og som krydsninger. Landmændene kan herefter købe dyrene til deres egen produktion som søer og orner eller indkøbe avlsmaterialet i form af sæd til inseminering af egne søer.
Avlssystemet sikrer landmanden, at han hele tiden kan få de bedste gener – de bedste egenskaber – til sin produktion. Systemet er med til at sikre dansk svineproduktions førerstilling i verden. Blandt andet eksporteres mange avlsdyr til lande, der ikke har samme gode system.
De tre racer
 | Dansk Landrace (L): Dansk Landrace har lyserød hud med lyse børster. Kroppen er lang, ørerne er store og hænger ned foran øjnene. Soen får mange grise (ca. 13,5 i gennemsnit) pr. kuld. Den har gode moderegenskaber. Den er stærk og har gode ben. Landrace er kødfuld (høj kødprocent) og giver en god kødkvalitet.På grund af disse egenskaber bruges Landracen især som moderdyr (so) til krydsningssøer sammen med Yorkshire, til produktion af slagtesvin. |
| Dansk Yorkshire (Y): Yorkshireracen kommer oprindelig fra England. Den har lyserød hud og lyse børster. Kroppen en lang, hovedet kort og ørerne står ret op. Yorkshire har høj kødprocent, høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god kødkvalitet. Søerne får i gennemsnit ca. 12 grise pr. kuld. Den har gode moderegenskaber, og bruges derfor især som moderdyr (so) til krydsningssøer sammen med Landrace. |  |
 | Dansk Duroc (D): Durocracen stammer fra USA og Canada. Den er rødbrun med mørke børster. Kroppen er kort og ørerne hænger ned foran øjnene. Den har god tilvækst, og lavt foderforbrug. Den giver desuden en god kødkvalitet, bl.a. fordi kødet har en god fedtmarmorering. Duroc bruges som ornerace. |
De fleste slagtesvin er krydsninger mellem to eller tre racer. Landrace og Yorkshire indgår i de allerfleste krydsninger – ofte vil soen være en krydsning af disse to (kaldet ”LY” i fagsproget), mens ornen er Duroc (så afkommet bliver D-LY) . Mange af specialgrisene har krav om bestemte krydsningskombinationer, især for at forbedre spisekvaliteten af kødet.Fordelen ved at krydsninger er, at kombinere de gode egenskaber fra flere racer. Ofte får man forstærket egenskaberne ved at krydse racerne, fx hvis den ene race i snit får 11 grise pr. kuld mens den anden i snit får 10 grise pr. kuld – krydsningssøer af de to får ikke 10,5 grise i gennemsnit pr. kuld, men omkring 11,5. Det kaldes krydsningsfrodighed.
praktik i uge 41
de trjener gode penge på at tabe deres eget sæd
opgave til foder byg
den kan næsten dyrkes over alt
vi inpotere det ikk
det udgør cirka 50% af foderet
